Lidt om min tennishistorie
Jeg har spillet tennis, siden jeg var helt lille. Min far gav mig en ketcher i hånden og kastede en bold mod mig. Det var sådan det hele startede. Måske har jeg været tre år.
Jeg spillede med ham med et par ugers mellemrum, og da jeg blev 6 år gammel fik jeg lov til at spille i en klub.
Jeg startede i Espergærde tennis klub, og spillede der indtil jeg var 11 år. Så rykkede jeg til Helsingør Tennis Klub. Der har jeg spillet lige siden.
Et år efter jeg startede med at spille i Helsingør hørte jeg om noget, der hedder ”Euroelite Tennis” (EE). Det var Joachim Föller, Espergærde TK, der fortalte mig om EE. Han anbefalede mig at prøve det. Det viste sig at være fantastisk. Jeg har været en del af Euroelite Tennis siden da. Jeg har stor respekt for Euro Elites stifter og ledende personlighed Dave Bandelin.
Jeg har rejst med EE over næsten hele verden: Østrig, Tyskland, Tjekkiet, Mexico og Kenya. Det var på turen til Kenya november 2013, at jeg fik mine første 10 ITF-point, da jeg nåede kvartfinalen i en grade 5 turnering dér.
Min plan er fortsat at rejse med EE, så længe jeg er på ITF-touren. Til oktober-november 2014 rejser jeg med EE til Malaysia og Thailand.
Lidt mere om mig selv
Jeg har gået på Mørdrupskolen i Espergærde til og med 6.klasse. Mine lærere dér har altid bakket op om min tennis og at jeg har været meget fraværende fra skolen. Men det har aldrig været et problem. Især min dansklærer Adinda Zej har været fantastisk støttende. Men også min matematiklærer Torben har altid bakket mig op.
Den helt store uvurderlige og nødvendige opbakning har jeg fået fra Idrætslinjen på Borupgårdskolen i Helsingør Kommune. Jeg gik på Idrætslinjen i 7., 8. og 9.klasse. Idrætslinjen samler talenter fra fodbold, håndbold, atletik, svømning og tennis. Der er 1½ times morgentræning hver tirsdag og fredag fra 7.30 til 9.15. Derefter er der almindelig skolegang. Det er især lederen af Idrætslinjen, Allan Jørgensen, der har sørget for opbakningen, men alle mine lærere har været fantastiske til at bakke mig op. Når jeg har rejst, har vi kommunikeret via internettet.
Nu, hvor jeg skal spille full time tennis, er jeg tilknyttet Børndby Gymnasium med støtte fra Team Danmark. Jeg tager to fag om året – mest online. I skoleåret 2014-15 er det engelsk og matematik. Jeg er tilknyttet en e-learning klasse med 13 elever. Når jeg er i Danmark tager jeg på gymnasiet i Brøndby og mødes med vores lærere og dem fra klassen, der er hjemme i Danmark.
Jeg har tre ældre søskende: Nikolaj er 38 år. Han er far til mine to nevøer Otto og Willy. Han er dels regnskabskonsulent og dels har han en surfshop på Langelinje og i Nr. Vorupør. Nina er 30 år og laver radioprogrammer for DR. Alberte er 17 år og går i 2.g på Espergærde Gymnasium.
Begge mine forældre er psykologer. De ejer firmaet DISPUK i Snekkkersten.
Jeg har en stor familie. Begge mine forældre har fire søskende. Dem elsker jeg at være sammen med – især med mine fætre og kusiner. Min morfar er kok. Jeg elsker hans mad. Min mormor har haft mig og min fætter med på højskole, da jeg var 9 år. Hun har også været med os ude at rejse: På Galapagos og i Australien. Hun er virkelig frisk.